Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Birkerød Bio...

Birkeklubben

September måned
Plakat for filmen The Wife

The Wife

The Wife
Vises den 28. september 2020

Joan Castleman (Glenn Close) er en intelligent og smuk kvinde – den perfekte hustru. De sidste 40 år har hun tilsidesat sit eget talent, sine egne drømme og ambitioner for at støtte op om sin karismatiske mand Joe (Jonathan Pryce) og hans imponerende litterære karriere. Hun har ignoreret hans utroskab, tilskrevet det hans kunst og undskyldt det med elegance og humor. De har opbygget et ægteskab udelukkende på Joes præmisser, men Joan er ved at nå sit bristepunkt. Den største aften i Joes liv – den aften hvor han skal modtage Nobels Litteraturpris – kronjuvelen i en utroligt flot karriere, beslutter Joan at give ham nådesstødet. Hun konfronterer ham med sit livs største offer og røber hemmelighed bag hans karriere. ”The Wife” er en intens og gribende rejse – en fejring af kvinder, frigørelse og modet til at finde tilbage til sig selv!
kilde: SF Studios

Genre: Drama
Instruktør: Björn Runge
Skuespillere: Jonathan Pryce, Glenn Close, Christian Slater, Harry Lloyd
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Premiere 28. september
Oktober måned
Plakat for filmen Kvinden fra Brest

Kvinden fra Brest

Kvinden fra Brest
Vises den 19. oktober 2020

Sidse Babett Knudsen spiller hovedrollen som lægen, Irène Frachon, der er ansat på Universitetshospitalet i Brest i Nordfrankrig. Hun opdager at en populær slankepille indeholder et stof, der forårsager hjertestop. Irènes tese om en sammenhæng mellem pillerne og flere dødstilfælde møder massiv mistro fra sundhedsmyndighederne og den profithungrende medicinalindustri og hun må kæmpe både fagligt og personligt for at få sandheden frem. Filmen bygger på den virkelige historie fra 2010, hvor afsløringen af medikamentet Mediators dødelige effekt, endte med at blive én af de største sundhedsskandaler i Frankrigs historie med over 500 dødsfald. Som Frankrigs svar på Erin Brockovich gik Irène Frachon ene kvinde i front mod magteliten og ses i dag som lidt af en national heltinde og forbillede.
Kilde: Scanbox.

Genre: Drama
Instruktør: Emanuelle Bercot
Skuespillere: Sidse Babett Knudsen, Benoît Magimel, Charlotte Laemmel, Isabelle Hertogh
Censur: Tilladt for børn over 11 år
Premiere 19. oktober
Plakat for filmen Judy

Judy

Judy
Vises den 26. oktober 2020

Præcis 50 år efter at sanglegenden Judy Garlands alt for tidlige død, portrætteres og synges hun af Oscarvinder Renée Zellweger i en pragtpræstation.
Året er 1968, og Judy forbereder sig til et show i London. Hun charmerer musikere, venner, fans og sin kommende femte ægtemand, Mickey, men skrøbeligheden indeni er ved at slå revner i den pæne facade. Filmen udspiller sig, da sangikonet er 46 år og allerede har levet et turbulent liv. Ingen aner, at det hele er forbi om få måneder og at Judys allersidste koncert bliver i Falconer Centret i København. JUDY er baseret på Peter Quilters teaterstykke, End of the Rainbow.

Kilde: Scanbox

Instruktør: Rupert Goold
Skuespillere: Michael Gambon, Renée Zellweger, Rufus Sewell, Finn Wittrock, Jessie Buckley
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Premiere 26. oktober
November måned
Plakat for filmen Green Book

Green Book

Green Book
Vises den 9. november 2020

GREEN BOOK er baseret på en virkelig historie om et livslangt venskab og er et lunt feel good drama med masser af humor.

Da den italiensk-amerikanske udsmider Frank Anthony Vallelonga, også kendt som Tony Lip (Viggo Mortensen), bliver hyret som chauffør og bodyguard for den sorte klavervirtuos Dr. Don Shirley (Mahershala Ali), der skal på en koncertturné fra New York til Sydstaterne, må de gøre brug af en Green Book – en rejseguide og vejledning i hvilke restauranter og hoteller, der tager imod afroamerikanske borgere i 60’ernes USA – for at sikre at Shirley ikke nægtes servering, ydmyges eller trues på livet.

Sat i 60’ernes USA, præget af racisme og borgerrettighedsbevægelsen, bliver Tony og Don konfronteret med racehad og deres egne fordomme og får øjnene op for alt det, de har til fælles. Det, der starter som en to måneder lang turné, præget af nødvendighed, fører til etableringen af et smukt, livslangt venskab.

Genre: Drama
Instruktør: Peter Farrelly
Skuespillere: Viggo Mortensen, Linda Cardellini, Mahershala Ali
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Premiere 9. november
Plakat for filmen Onkel - Med danske tekster

Onkel - Med danske tekster

Onkel
Vises den 16. november 2020

Kris driver et lille landbrug med sin halvinvalide Onkel i Sønderjylland. De to lever et underfundigt og rutinepræget liv med Kris ved styrepinden, sådan har det været siden hun mistede sine forældre og flyttede ind på onkels gård. Her følger dag efter dag og pligtskyldigt holdes gården i live ved fælles hjælp. Da Kris redder en kalv under en fødsel, bliver hendes interesse for dyrlægefaget igen vakt og hun udvikler et venskab med den snakkesalige dyrlæge Johannes og opdager langsomt, at der er et liv uden for gården. Her møder hun den unge Mike og sød musik opstår og et skelsættende spørgsmål presser sig på. Hun må beslutte om hun vil blive på gården eller følge sit hjerte og sine spirende drømme… Instruktøren Frelle Petersen har i sin research boet og arbejdet på den gård, hvor filmen foregår og har castet indenfor en radius af 15 km for at opnå den helt rette accent af Sønderjysk. Det er der kommet en dybt troværdig, bevægende og helt særlig film ud af.

Instruktør: Frelle Petersen
Skuespillere: Jette Søndergaard, Peter H. Tygesen, Ole Caspersen, Tue Frisk Petersen
Censur: Tilladt for alle
Premiere 16. november
Plakat for filmen Ud og stjæle heste

Ud og stjæle heste

Ud og stjæle heste
Vises den 23. november 2020

Per Pettersons bestseller ’Ud og stjæle heste' er fortalt i erindringsglimt og kan være svær at genfortælle, men Hans-Petter Moland får på forundelig vis handlingstrådene til at samle sig. Filmens hovedperson Trond (Stellan Skarsgård) sidder i en hytte langt oppe i Norge og glæder sig nytårsaften, som han skal fejre helt alene. Men så støder han på en nabo, som viser sig at være en mand, han kendte 50 år tilbage. Det var den sommer, hvor Tronds far forberedte sit helt store svigt - og Trond duftede til den kvinde (Danica Curcic), han allerhelst ville være sammen med, men som desværre også var den samme, som faderen ønskede at dele sit liv med.
Kilde: Camera Film

Genre: Drama
Instruktør: Hans Petter Moland
Skuespillere: Stellan Skarsgård, Danica Curcic, Tobias Santelmann, Jon Ranes
Censur: Tilladt for børn over 11 år
Premiere 23. november
December måned
Plakat for filmen Den tid på året - Med danske undertekster

Den tid på året - Med danske undertekster

Den tid på året
Vises den 14. december 2020

Hjemme hos Katrine og Mads emmer det af jul, - alt er præcist ligeså kaotisk og traditionelt som det altid plejer at være, når familien skal samles denne ene aften om året for at spille ’generationsspillet’ som den ideelle og lykkelige familie. Men under overfladen lurer mange års uudtalt jalousi, mistro og misforståelser mellem de to søstre, deres ægtemænd og deres fraskilte forældre, da de samles under samme tag i duften af juleand og rødkål. Mens spydigheder fyger hen over et veldækket bord, bryder mange års misundelse ud i lys lue, da de afbrydes af lillesøster, som pludselig melder sin ankomst med ny mand og papdatter. Det bliver en uforglemmelig og underholdende hjerternes fest i familiens skød.
kilde: Nordisk Film

Genre: Komedie
Instruktør: Paprika Steen
Skuespillere: Sofie Gråbøl, Paprika Steen, Lars Brygmann, Lars Knutzon, Karen-Lise Mynster, Jacob Lohmann
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Premiere 14. december
Januar måned
Plakat for filmen Little Women

Little Women

Little Women
Vises den 11. januar 2021

Instruktør og manuskriptforfatter Greta Gerwigs filmatisering af Little Women baserer sig både på den klassiske roman af samme navn (på dansk Pigebørn) og andre værker af Louisa May Alcott. Gerwigs version af den elskede fortælling om March-søstrene er både tidløs og nutidig. Det er historien om fire unge kvinder, der hver især er fast besluttede på at leve livet på deres egen måde. I portrætteringen af Jo, Meg, Amy og Beth March ses Saoirse Ronan, Emma Watson, Florence Pugh og Eliza Scanlen samt Timothee Chalamet som deres nabo Laurie, Laura Dern som Marmee og Meryl Streep som Tante March.
Kilde: Filmcompagniet

Genre: Drama, Romance
Instruktør: Greta Gerwig
Skuespillere: Emma Watson, Meryl Streep, Laura Dern, Saoirse Ronan, Florence Pugh, Timothée Chalamet
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Premiere 11. januar
Plakat for filmen A Star is Born

A Star is Born

A Star is Born
Vises den 25. januar 2021

Bradley Cooper spiller den erfarne musiker Jackson Maine, der ved et tilfælde opdager - og bliver stormende forelsket i kunstneren Ally. Hun knokler som servitrice og har næsten opgivet sin drøm om at slå igennem som sangerinde... indtil Jack lokker hende ind i spotlightet. Men selvom Allys karriere hurtig tager fart, vakler deres skrøbelige kærlighedsforhold, da Jack kæmper en hård kamp mod sine indre dæmoner.
Kilde: Filmcompagniet

Genre: Drama
Instruktør: Bradley Cooper
Skuespillere: Sam Elliott, Bradley Cooper, Bonnie Somerville, Lady Gaga
Censur: Tilladt for børn over 11 år
Premiere 25. januar
Februar måned
Plakat for filmen Før frosten - Med danske undertekster

Før frosten - Med danske undertekster

Før frosten
Vises den 8. februar 2021

Jesper Christensen og Clara Rosager i nyt historisk drama om vor egen fortid.
Der hersker trange kår på landet i det 19. århundrede. Med endnu en hård vinter forude står bonden Jens (Jesper Christensen) over for et ubærligt valg. Hvis familien skal overleve vinteren, tvinges han til at indgå en pagt med storbonden på den nærliggende gård og gifte sin datter Signe (Clara Rosager) bort. Det kaster familien ud i splittelse, hemmeligheder og mord.
Spørgsmålet er, hvor meget Jens vil ofre for at redde sine børn.

Genre: Drama
Instruktør: Michael Noer
Skuespillere: Jesper Christensen, Magnus Krepper, Ghita Nørby, Clara Rosager
Censur: Tilladt for børn over 15 år
Premiere 8. februar
Plakat for filmen Parasite

Parasite


Vises den 22. februar 2021

Årets Guldpalme-vinder, den sydkoreanske auteur Bong Joon Hos ’Parasite’, blev ikke blot kåret som årets bedste film i det sydfranske, den skiller sig også ud som et kompromisløst og tankevækkende filmværk – både hvad angår æstetik og indhold. ’Parasite’ pendulerer i sit uudgrundelige genremiks fra komedie til thriller og serverer samtidig en iskold bredside mod samfundets stigende ulighed. Ki-woo bor sammen med sin søster, Ki-jung, og sine forældre i en snusket kælder i Seouls slumkvarter og drømmer om en bedre tilværelse. Muligheden opstår pludselig, da Ki-woo på sin vens anbefaling får et job som engelsktutor for den kønne, unge Da-hye, hvis hovedrige far og neurotiske mor betaler godt for lektiehjælpen. Hurtigt aner Ki-woo, at han med enkle manøvrer kan infiltrere familien og samtidig sikre sin egen, og pludselig er den kreative Ki-jung ansat som kunstterapeut for Da-hyes uregerlige lillebror, faderen Ki-taek som chauffør og moderen Chung-sook som husholderske. Som parasitter æder det sig grådigt ind på den intetanende families domæne, men lykken varer kort. For en uventet trussel lurer lige under dem og bebuder afsløring, hvis de ikke handler hurtigt.
Kilde: Camera Film

Genre: Drama, Komedie
Instruktør: Bong Joon-ho
Skuespillere: Kang-ho Song, Yeo-jeong Jo, So-dam Park
Censur: Tilladt for børn over 15 år
Premiere 22. februar
Marts måned
Plakat for filmen Vores mand i Amerika - med danske undertekster

Vores mand i Amerika - med danske undertekster

Vores Mand i Amerika
Vises den 8. marts 2021

9. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation. Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter samarbejde med nazisterne. Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt. Han nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og give den danske befolkning friheden tilbage.

VORES MAND I AMERIKA har et stærkt cast af både danske, amerikanske og britiske skuespillere med Ulrich Thomsen i front og Mikkel Boe-Følsgaard i rollen som hans allierede – advokaten Povl Bang-Jensen. Derudover medvirker bl.a. Denise Gough som Kauffmanns hustru Charlotte, Zoë Tapper som Charlottes søster Zilla samt Henry Goodman og Nicholas Blane i rollerne som hhv. Franklin D. Roosevelt og Winston Churchill.

Kilde: Filmcompagniet

Genre: Drama
Instruktør: Christina Rosendahl
Skuespillere: Ulrich Thomsen, Mikkel Boe Følsgaard
Censur: Tilladt for børn over 11 år
Premiere 8. marts
Plakat for filmen En hvid, hvid dag

En hvid, hvid dag

En hvid, hvid dag
Vises den 15. marts 2021

I en afsidesliggende islandsk by fatter en pensioneret politichef mistanke om, at en mand fra byen skulle have haft en affære med hans hustru, der for nylig døde i et trafikuheld. Gradvist besættes han af ønsket om at finde sandheden. Det medfører, at han ikke blot udsætter sig selv for fare men også sine allernærmeste. En fortælling om sorg, hævn og ubetinget kærlighed… EN HVID, HVID DAG er instrueret af islandske Hlynur Pálmason, hvis danske debutfilm ’Vinterbrødre’ fra 2017 vandt ni Robert- og to Bodilstatuetter, begge inklusive prisen for årets bedste film. Med sin anden spillefilm er han tilbage på Island med en både foruroligende og rørende film om skjulte følelser i en veldrejet historie. Ingvar E. Sigurðsson (’Om Heste og Mænd’) leverer en kraftfuld præstation med en pragtfuld komisk timing som filmens hovedrolleindehaver, og vandt en Rising Star Award på dette års Cannes Film Festival.

Instruktør: Hlynur Pálmason
Skuespillere: Ingvar Sigurdsson, Ída Mekkín Hlynsdóttir, Hilmir Snær Guðnason
Censur: Tilladt for børn over 15 år
Premiere 15. marts
Plakat for filmen De Særlige

De Særlige

De Særlige
Vises den 22. marts 2021

Skaberne af kæmpesuccesen DE URØRLIGE, Éric Toledano og Olivier Nakache, er tilbage med en humoristisk og rørende film om to hverdagshelte, der vil skabe bedre rammer for en gruppe unge, der falder uden for normen. Vincent Cassel og Reda Kateb spiller hovedrollerne i DE SÆRLIGE - den sande historie om Stéphane Benhamou og Daoud Tatou, som på trods af pres fra flere sider har sat sig for at samle de mennesker op, som samfundet ikke ved, hvordan man skal håndtere eller placere. Det bliver er enestående partnerskab og ikke mindst venskab, der bryder med traditioner og vanetænkning og bringer smilet tilbage hos nogle helt særlige mennesker.
Kilde: Scanbox

Genre: Drama, Komedie
Instruktør: Olivier Nakache, Éric Toledano
Skuespillere: Vincent Cassel, Reda Kateb
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Premiere 22. marts