BIOGRAFKLUB DANMARK
Biografklub Danmark har valgt de 10 film, der udgør Biografklubbens sæson. Der venter det danske biografpublikum et stjernespækket filmprogram fyldt med både danske og udenlandske film.
Med et medlemskab til Biografklub Danmark gives der halv pris på biografbilletten til en række udvalgte kvalitetsfilm i de danske biografer.
SÆSON 2022-2023
BAMSE - Biografpremiere 25. august
HVOR FLODKREBSENE SYNGER - Biografpremiere 29. september
FÆDRE OG MØDRE - Biografpremiere 3. november
DEN PERFEKTE CHEF - Biografpremiere 1. december
BABYLON - Biografpremiere 19. januar 2023
KYSSET - Biografpremiere 23. februar 2023
THE FABLEMANS - Biografpremiere 23. marts 2023
CLOSE - Biografpremiere 27. april 2023
WHAT'S LOVE GOT TO DO WITH IT - Biografpremiere 25. maj 2023
TOVES VÆRELSE - Biografpremiere 22. juni 2023
Medlemskaber kan købes i vores billetsalg eller på www.biografklubdanmark.dk hvor du også kan læse mere om klubben.

THE FABELMANS
Biografpremiere 23. marts
Steven Spielbergs familiedrama baseret på hans egen opvækst
’The Fabelmans’ er et rørende coming of age-drama om drengen Sammy Fabelmans opvækst i efterkrigstidens USA. Steven Spielberg har både skrevet og instrueret filmen, som er løst baseret på hans egen opvækst. ’The Fabelmans’ giver et spændende indblik i, hvor stjerneinstruktøren har fået sin inspiration og store kærlighed til film fra.
På rollelisten ses Michelle Williams (‘Manchester by the Sea’) som Sammys mor og Paul Dano (‘There Will Be Blood’) som Sammys far. Derudover har Spielberg også samlet et stærkt hold bag kameraet bestående af oscarvindende filmfolk, som han tidligere har arbejdet sammen med, heriblandt filmfotografen Janusz Kaminski (’Saving Private Ryan’) og mesterkomponisten John Williams, der blandt andet står bag den ikoniske musik til Star Wars- og Indiana Jones-filmene.
CLOSE
Biografpremiere 27. april
Lukas Dhonts storgribende drama modtog juryens ’Grand Prix’ i Cannes, hvor et panel bestående af 75 af verdens førende kritikere kårede filmen som festivalens suverænt bedste. ’Close’ fortæller om Léo og Rémis tætte venskab – i skolen og i blomstermarkerne, hvor de og forældrene bringer høsten i hus. Da skolekammeraterne skyder en kile ind i forholdet, får det fatale følger. Mere skal ikke afsløres her, men vi lover, at det billedskønne og ekstraordinært velspillede drama ikke vil efterlade nogen uberørte.
Den kun 31-årige Lukas Dhont debuterede med dramaet ’Girl’, som begejstrede de danske anmeldere og publikum. ’Close’ er hans anden spillefilm, og efter filmens sensationelle sejr i Cannes er han nu trådt ind i filminstruktørernes superliga. Filmen er en enestående perle, man kan glæde sig til.
WHAT'S LOVE GOT TO DO WITH IT
Biografpremiere 25. maj
Hvordan finder man kærligheden i dagens verden? For dokumentarskaberen Zoe (Lily James) har dating nemlig kun ført til dårlige jokes og sjove anekdoter, til stor fortrydelse for sin bedrevidende mor (Emma Thompson). I jagten på nye metoder for at finde kærligheden introducerer Kazim (Shazad Latif), Zoes gode ven og nabo, hende for ”tvangs”-ægteskabet efter hans forældres gode eksempel. Mens Zoe filmer Kazims håbefulde rejse fra London til Lahore, hvor han skal giftes med en pakistansk kvinde udvalgt af forældrene, begynder hun at spekulere over, om man kan lære noget af en anden tilgang til at finde den store kærlighed.
’What’s Love Got to Do with It?’ er en romantisk komedie, der dykker ned i forskellige kulturers forståelse og traditioner omkring kærlighed og ægteskab. Filmen er skrevet af Jemima Khan og instrueret af Shekhar Kapur, der blandt andet stod bag den syv gange oscarnominerede ’Elizabeth’ fra 1998. Lily James spiller hovedrollen, Zoe, og er tidligere kendt fra både ’Mamma Mia! Here We Go Again’ og ’Downton Abbey’.
TOVES VÆRELSE
Biografpremiere 22. juni
I 1960’erne lever Tove Ditlevsen sammen med Ekstra Bladets chefredaktør Victor Andreasen i et stormombrust ægteskab, der har sin helt egen særlige dynamik, og hvor der er kort vej fra kærlighed til
had, fra elskelige komplimenter til ond sarkasme. Da den unge forfatter Klaus Rifbjerg kommer til frokost for at diskutere deres fælles lidenskab, litteratur, har han ingen ide om, hvad der venter ham. Men inden længe bliver han en brik i deres ægteskabelige magtspil, hvor alle kneb gælder.
Bag filmen står nogle af Danmarks absolutte sværvægtere. Instrueret af den oscarnominerede instruktør Martin Zandvliet spiller Lars Brygmann og Paprika Steen deres livs roller. Mindst lige så imponerende præstationer ses af Joachim Fjelstrup og Sonja Oppenhagen. ’Toves værelse’ er baseret på det populære teaterstykke af samme navn, skrevet af Jakob Weis.
